Charterrejse Cypern – tag en tidlig efterårsferie på Cypern

Cypern er et dejligt rejsemål for charterrejsen, noget som da også er ved at gå op for os danskere, Cypern byder på masser af varme, og tilbyder alt det som…

Cypern er et dejligt rejsemål for charterrejsen, noget som da også er ved at gå op for os danskere, Cypern byder på masser af varme, og tilbyder alt det som vi kender fra de populære græske øer.

Cypern ligger godt placeret i forhold til sol og varme, og byder på over 300 solskinsdage om året. Øen befinder sig i det østlige middelhav, syd for Tyrkiet og næsten helt ovre ved Libanon. Placeringen giver masser af varme, noget vi danskere jo elsker.

Tidlig efterårsferie på Cypern

Det dejlige klima rækker lang hen i efteråret, og gør Cypern til det perfekte rejsemål for en charterrejse i efterårsferien, eller som tidlig efterårsferie i september. Der er garanti for solskin det meste af efteråret på Cypern.

Charterrejse til Cypern i september

I september ligger gennemsnitstemperaturen på Cypern på 30-31 grader, mens middelhavet byder på vand der er 25 grader varmt. Vil du derfor gerne undgå den dyrere periode lige omkring efterårsferie i uge 42, kan du overveje Cypern i september.

Charterferie til Cypern i oktober

I oktober måned er det stadig varmt på Cypern. Temperaturen ligger stadig på behagelige 27-28 grader i gennemsnit, og badevandet i middelhavet ligger stadig omkring de 25. De temperaturer passer perfekt til en dansk efterårsferie sydpå, og Cypern er da også et yndet rejsemål for en charter i efterårsferien.

All inclusive Cypern

Som de fleste populære rejsemål, kan du også til Cypern købe en All inclusive charterrejse. Det gør det nemt for specielt børnefamilier, at de ikke skal tænke på at lede efter spisesteder flere gange dagligt.

Hvor på Cypern skal du bo?

Cypern byder på en lang række gode destinationer til din charterferie. Agia Napa, som byder på nogle af Cyperns bedste og mest børnevenlige strande. Fig Tree Bay er også et lækkert familieområde, med lækre børnevenlige strande. I Limassol får du lidt af hvert. Strande, byliv, historie og seværdighederne helt tæt på. Larnaca er ligesom Limassol en god kombination af både strand og by. Du finder god mulighed for shopping her.

Cypern fakta

Valuta: Euro
Tidsforskel: Dansk tid + 1 time
Sprog: Cyprioterne taler græsk i syd og tyrkisk i nord.
Indbyggertal: Der bor ca. 1 mio. indbyggere på Cypern.
Størrelse: 9,251 km2 (Cypern er den tredjestørste ø i Middelhavet)
Hovedstad: Nicosia
Befolkning: Befolkningen på Cypern udgøres af 77% græsk cyprioter og 18% tyrkisk cyprioter og 5% andre.
 


Vis stort kort

Rejs til Island og oplev masser af natur

På Island finder du masser af smukke naturoplevelser, og en rejse til Island er en helt unik oplevelse. Du får vandfald, gejsere, vulkaner og meget mere på en tur til…

På Island finder du masser af smukke naturoplevelser, og en rejse til Island er en helt unik oplevelse. Du får vandfald, gejsere, vulkaner og meget mere på en tur til Island.

Enhver bør unde sig den oplevelse at besøge Island. Det er et forunderligt sted med masser at byde på.  Du kan shoppe i Reykjavik, tage i spa, dyrke actionsport, fiske efter laks, ride på islandske heste og meget mere. Og så er der ikke mindst den særprægede og smukke natur.

Naturrejse til Island

En stor del af en rejse til Island er at opleve den smukke natur de har. Landskabet varierer meget, og det første der slår en er af der jo er masser af klipper og lavasten. Nogle steder kan naturen virke ensformigt og trist, mens den andre steder på naturen når den er smukkest.

Island er et mekka af flotte vandfald og gejsere, og når du rejser derop skal du tage en tur forbi det enorme vandfald Gullfoss. Gullfoss er Islands største og mest imponerende vandfald, hvor vandet falder mere end 30 meter ned i den dybe kløft. At man endda kan gå helt tæt på kanten giver kun endnu mere respekt, når man står og betragter de imponerende vandmasser.

Gullfoss vandfaldet på Island  Seljalandsfoss vandfald, Island

Island er desuden kendt for sine varme kilder og naturligt varmt vand. Geysir er et område hvor du kan komme helt tæt på gejsere og små varme søer og pytter. Området er inddelt med en sti, som du kan følge endt blandt de varme kilder. Det er imponerende at se de flotte og farverige søer, hvor af mange byder på næsten kogende vand. Som prikken over i’et skal du se gejseren Strokkur, som med jævne mellemrum skyder vand og damp op i en højde af 30 meter.

Lejer du en bil kan du komme lidt længere væk, og tage hen til en af de mange andre smukke søer. Eller hvad med et smut hen og gå en tur på en af gletscherne. 

Naturen på Island er dybt betagende, og hele rejsen værd. Der er store kræfter på spil her, og i horisonten vil du kunne se Islands største vulkan Hekla.

Sidst på foråret og i efteråret er også der hvor der er størst chance for at opleve nordlys. Islands nordlige placering gør at der ofte vil kunne ses nordlys, hvis vejrforholdene er til det.

Nordlys over Island Strokkur gejsereren på Island

Spa, wellness og afslapning på turen

Det naturligt varme vand kan bruges til mange ting, og ikke mindst til at nyde lidt luksus på ferien i Island. Der findes mange små steder der tilbyder spa og wellness, hvor du kan bade i det varme vand, som ofte naturligt ligger på 40 grader.

Mest kendt er selvfølgelig Den Blå Lagune, som er et af Islands mest kendte steder. Her kan du bade og svømme rundt i dejligt varmt og mineralholdigt vand. Eller du kan blive skrubbet med mudder, som skulle være sundt for huden. Når du er færdig med dit ophold i lagunen, kan du slutte af med en gang massage. Den Blå Lagune er noget du skal opleve. Bare dette sted er nok til at du vil besøge Island igen.

Aktiv ferie på Island

Skal det ikke være ren afslapning det hele, findes der heldigvis mange aktiviteter og sport på Island. Er du til vandsport kan du sejle i kano, kajak eller dyrke river rafting i Islands floder. I floder og åer er der også rig lejlighed for at dyrke fiskeri.

Du kan også tage på en guidet tur ud for a se på hvaler. Hvaludflugt er en hel speciel oplevelse, hvor du kan komme tæt på de store dyr, og være heldig at se flere slags hvaler og delfiner.

Er du mere til aktiviteter på land, kan du ride på heste. Flere steder kan man leje de traditionelle islandske heste, og tage en tur på hesteryg. 

Kør selv ferie på Island

Det kan anbefales at leje en bil, når I kommer til Island. Det er en forholdsvis stor ø, og der er langt rundt. Med en bil bliver det hele nemmere og mere tilgængeligt. En kør selv ferie på Island kan anbefales, så man kan tage ud og se noget for hele familien.

Billig rejse til Island

Den Islandske økonomi har skrantet gevaldigt de seneste år, og kursen på den islandske krone er lav. Det er derfor billigere at opholde og leve på Island, end det ellers har været. Det kan du med fordel udnytte og dermed få en billig rejse til Island.

Find overnatning på Island

Storbyferie i London

Er du på udkig efter en sjov og oplevelsesrig storbyferie, er en storbyferie i London et rigtig godt valg. Byen har en masse at byde på, og du finder noget…

Er du på udkig efter en sjov og oplevelsesrig storbyferie, er en storbyferie i London et rigtig godt valg. Byen har en masse at byde på, og du finder noget for en hver smag.

Du kan udforske de forskellige dele af London, se de traditionelle postkortssteder, shoppe i både kendte og mindre kendte internationale forretninger eller måske tage på museum. Mulighederne er rige, når du vælger en storbyferie i London.

Kom nemt rundt i London med et metrokort

Det kan anbefales at du anskaffe dig et metrokort på 2-3 zoner, for så kan du komme hurtigt rundt uden at skulle sidde i kø i trafikken eller betale dyre regninger for taxi. Vælger du et kombikort, kan du foruden at køre med undergrundsbanen også køre i de traditionelle, røde dobbeltdækkerbusser.

Metroen dækker det meste af London, og du kommer hurtigt og nemt rundt til de forskellige seværdigheder. Det gør sightseeingbusserne også, og køber du et kort til disse, kan du nemt hoppe af og på ved de forskellige seværdigheder.
En storbyferie med masser af seværdigheder
Tager du turen til London, vil du opleve at byen er spækket med seværdigheder og steder der bør ses. Man kan til stadighed forbløffes over hvor meget der egentligt er at se, og det er selvfølgelig også en af grundene til at man kommer igen og igen.

Et par af de attraktioner du bør se i London er Big Ben, Trafalgar Square, Buckingham Palace, London Eye, Covent Garden, Tower of London og Tower Bridge. Og man kunne blive ved.

Det hører til en storbyferie i London at se disse steder, og de fleste finder også stor glæde af at tage turen med London Eye, det store pariserhjul ved Themsen, hvorfra du har udsigt udover hele London.

London har en unik stemning

Uanset om du når rundt til nogen af disse seværdigheder eller ej, vil man altid føle atmosfæren af London, når man går rundt i byen. De klassiske sorte taxaer og røde dobbeltdækkerbusser, som du kun finder her. London er den multikulturelle by, hvor du kan høre alverdens sprog på en gåtur i byen. London er rig på forskellig kulturer og etnicitet.

Af samme årsag finder du restauranter der tilbyder mad fra hele verden. Du finder indisk, spansk, italiensk, engelsk, afghansk, kinesisk og japansk mad. Ja, og mere til. London er spækket med hyggelige og gode spisesteder.
Rejs på storbyferie til London

Shopping i London

Mange knytter en storbyferie i London med shopping. Og det er der selvfølgelig også rig mulighed for. En af Londons mest populære shoppingsteder er Oxford Street, og hvis du tager på storbyferie i London for at shoppe, bør du helt sikkert lægge vejen forbi her. Her finder du alle de store butikker, som Nike, Topshop og Primark, men også en masse andre internationale og engelske forretninger.

Overvej også at tage på et af de mange markeder som findes i London. Her kan bl.a. nævnes Camden Market, Portobello Road Market i Notting Hill og Borough Market, som nogle af klassikerne.

Du mærker hurtigt, at en storbyferie i London er noget mange vælger, da mange af de kendte steder er præget af turister. Vil du have mere ro på, kan du finde dette ved eksempelvis Covent Garden, hvor der er mere luft og plads. Her finder du en række små hyggelige butikker. Bl.a. Whittard, som er den teforretning, hvor dronningen af England køber sin te. De har et kæmpe udvalg af instant og almindelig te.

Vil du på shoppetur, skal du overveje juleshopping i London. Det er et særsyn med masser af julebelysning og dekorationer. Det giver en helt unik stemning.

Tag på museum i London

Vil du opleve kultur, mens du er på storbyferie i London, kan du overveje et af byens mange museer. Tate Modern og British Museum kan anbefales, og begge er museums med fri entre, bortset fra eventuelle særudstillinger. Tate Modern fremviser både ældre kunstværker og moderne værker og installationer. British Museum udstiller mere kunst i form af kulturelle ting, som skulpturer fra det gamle Egypten.

Du vil opleve at mange af de offentlige museer er gratis at besøge, mens attraktionerne koster penge.

Med til det kulturelle hører selvfølgelig også musicals. London er verdenskendt for sine musicals, og du finder musicals og teaterstykker for både voksne og børn. Du kan læse mere her om nogle af de kendte musicals i London.

Gode links til dig der skal til London

Official London Guide
London Travel Card
Ticketmaster – billetter til musicals mv.

Rejs til Canada og oplev smukke Vancouver

På listen over de byer i verden som du bør besøge, finder du Vancouver i Canada. Byen er blevet vurderet til at være en af de byer der er bedst…

På listen over de byer i verden som du bør besøge, finder du Vancouver i Canada. Byen er blevet vurderet til at være en af de byer der er bedst og smukkest at bo i.

I Vancouver får du et godt mix af skøn natur, hav, strande, parker og kosmopoletansk elegance. Vancouver er omgivet af Georgia Strædet på den ene side og storslåede bjerge på den anden side.

Du kan slappe af med vandreture, cykling, ligge på stranden eller nyde en tur i en af de smukke parker i Vancouver. Der er altid noget at give sig til.

Vancouver byder på masser af attraktioner og muligheder. Du har et godt mix af både sommer og vinter, som kan byde på en masse sportsaktiviteter Om morgenen kan du befinde dig på stranden, mens du kan lege i sneen om eftermiddagen.

Rejs til smukke Vancouver i Canada

Vancouver byder på lækkert klima

Vancouver er den tredjestørste by i Canada med mere end 2 mio indbyggere i området. Du finder Vancouver i provinsen British Columbia i det vestlige Canada. Året rundt finder du et behageligt klima, som gør Vancouver til et yndet turistmål de fleste perioder af året.

I byen finder du et aktivt kunstsamfund, med museer, teatre, opera, dans og orkestre. Endvidere finder der tit filmoptagelser fra Hollywood sted her, så du kan være heldig at spotte berømtheder i området.

Stanley Park

I centrum af Vancouver finder du alle muligheder for shopping, og gode restauranter, natklubber og barer. Du finder også den 1000 hektar store Stanley Park, som er et af byens største kendetegn. Den store park er større end den mere kendte Central Park i New York.

I parken finder du rig mulighed for underholdning. Her er masser af ruter hvor du kan vandre, løbe og cykle, et vandland, Vancouvers akvarium, tennisbaner, badestrande og meget mere.

Kulturarv i Vancouver

Du finder også kulturarv i byen, og kan tage en spadseretur ned af de røde brostensbelagte gader, hvor du kan se de gamle viktorianske gadelamper og se flot arkitektur iområdet omkring Gastown.

Vancouver kaldes også for en af portene til Asien, og der er mange immigranter i byen, I sær fra Kina og Hong Kong. Hvis du kan lide stemningen I Chinatown i San Francisco, vil du helt sikkert også føle dig hjemme i Vancouver.

Yaletown, Kitsilano og Granville Island

Man siger at alt gammelt bliver nyt igen en dag, og det samme kan man sige omkring området Yaletown. Området var en gang fyldt med gamle forladte lagre og warehouses, men er nu et af de mest populære steder at bo og shoppe i Vancouver. Det er her du finder de trendy ejerlejligheder, og området er fyldt med butikker, restauranter og natteliv.

Rejser du til Vancouver må du ikke gå glip af Granville Island. Granville Island er en lille halvø, som er forbundet med centrum via Granville Street Bridge. Granville Island er endnu et område der er ændret fra at være tung industri, til at være et mekka for handel, kultur og underholdning. Du finder masser af små butikker her og et stort marked, hvor du kan shoppe når du er på besøg i Vancouver.

Kitsilano er også et yderst populært sted for både turister og lokale. Området er kendt for de smukke strande Kitsilano Beach og Jericho Beach, hvor fra du kan skue ud over de spektakulære bjerge.

Det gode ved Vancouver er at du finder massevis af attraktioner og oplevelser til både familier, par og singler. Vancouver har det hele og byder dig velkommen til fantastiske oplevelser.

Gode links til dit besøg i Vancouver

Turist information
Vancouver Aquarium
Gastown
Stanley Park

Kort over Vancouver


Vis stort kort

Rejs til Irland og fejr Sankt Patricks Dag

Den 17. marts fejres Sankt Patricks dag, af irere over hele verden. Det er traditionelt set en festlig dag, hvor folk klæder sig i grønne farver, og fester på livet…

Den 17. marts fejres Sankt Patricks dag, af irere over hele verden. Det er traditionelt set en festlig dag, hvor folk klæder sig i grønne farver, og fester på livet løs. Rejs til Irland og oplev dagen på tætteste hold.

Sankt Patrick er Irlands skytshelgen, og hans dødsdag d. 17. marts er blevet en irsk helligdag. Dagen fejres hvert eneste år med masser af fester, øl og musik. Og vi har vel alle set billeder af irere klædt i grønt, der fejre Saint Patricks Day på irske pubber over hele verden.

Mange steder afholdes der også parader på dagen, hvor deltagerne er klædt i grønt og orange, som et symbol på Irland.

Fejr Sankt Patricks Dag i Dublin

Stedet hvor det for alvor går løs, erselvfølgelig den irske hovedstand Dublin. Byens indbyggere fejrer nationaldagen i stor stil, med store flotte parader og optog, og masser af øl og Guiness på de mange pubber.

Byen klædes i de traditionelle orange og grønne farver, og det er super underholdende at gå rundt og se på de festglade irere. Og irerne er altid friske på at dele festen med nogle “ligesindede” fra den anden side af Nordsøen.

Sankt Patricks Dag i Dublin

Saint Patrick’s Festival

Ifm. fejringen af dagen, afholdes en lang festival, som typisk løber over 5 dage. Festilvalen besøges af godt 1 mio mennesker, som bliver underholdt med koncerter, udendørs teaterforestillinger, fyrværkeri, tivoli, parader, sportsbegivenheder og meget mere.

Dublin pyntes i grønt, og om aftenen vil grønt lys skinne på bygninger over hele byen.

Du kan se det nøjagtige program for Saint Patrick’s Festival her.

Fejr Sankt Patricks Dag i København

I Danmark kan vi også godt være med på traditionen. I København fejres Paddys day på irske pubber, som pyntes og serverer masser af øl til traditionel irsk folkemusik.

Læs mere om Sankt Patricks dag i København på Facebook eller den officielle hjemmeside.

Type on the field below and hit Enter/Return to search