Frigiliana er en af de smukkeste byer i Andalusien. Placeret i bjergene omkring Sierra Tejeda i Sydspanien, er byen et smukt skue og et hyggeligt sted at afholde ferien.

Den spanske solkyst er indbegrebet af charterferie, sol, sommer, lækre strande og cervezas i massevis. Nordeuropæere valfarter da også til den spanske solkyst i jagten på en god sommerferie.

Er man en tur på solkysten er man da heller i tvivl om at turisme er levevejen for de fleste, og engelsk, tysk, svensk og dansk høres overalt. Solkysten for mig, var også tidligere bare en masse betonkasser af hoteller, og en vrimlen af turister.

Men hvis du vælger at slå dig ned få kilometer længere ind i Spanien, så er der faktisk masser af muligheder for en dejlig afslappende charterferie eller ferie.
Der ligger nemlig masser af små hyggelige bjergbyer og feriesteder, hvor rejsen kan henlægges til.

Idylliske Frigiliana

Frigiliana er lige netop sådan et sted. Beliggende på bjergskråningerne af Sierra Tejeda finder man næppe mere idylliske landsbyer nogen steder. Frigiliana er et smukt skue og kendetegnes ved de karakteristiske hvidkalkede huse, og de smalle og snoede gader.

Frigiliana ligger under 10 minutters kørsel fra Middelhavet, og den nærmeste større by er Nerja, som ligger helt ud til havet. Malaga ligger godt en times kørsel mod vest, hvor det vil være oplagt at flyve til, da både Billund og Kastrup lufthavn sender charterfly og rutefly til Malaga.

Frigiliana har godt 2500 fastboende indbyggere og er en hyggelig lille bjergby. Udover de indbydende temparaturmæssige fordele – Frigiliana har en årlig gennemsnitstemperatur på over 18 grader, og mere end 300 solskinsdage om året – emmer byen af afslappende atmosfære. Små hyggelige butikker der sælger alverdens ting, hyggelige smalle gader, restauranter og barer.
For selvom Frigiliana er en bjerglandsby, så lever de stadig meget af turisme.


Frigiliana er Spaniens bedst bevarede mauriske landsby

Frigiliana er bygget med maurisk arkitektur, og er grundlagt omkring den arabiske fæstning Lizar. Resterne af fæstningen kan stadig ses hvis man går en tur op på ”toppen” af Frigiliana by. Frigiliana har fået flere præmier og udmærkelser for at være den bedst bevarede mauriske landsby i Spanien.

Lej et feriehus til rejsen til Frigiliana

En af grundene til at Frigiliana kan holde sig så idyllisk, er at den ikke er blevet overfyldt med turisthoteller. Ønsker du at holde ferie i Frigiliana, kan du derimod leje et feriehus på de omkringliggende skråninger. Et feriehus i Frigiliana kan typisk have 4-6 personer, og ligger normalt privat, med et stykke til nærmeste nabo. Feriehusene er normalt udstyret med swimmingpool, så det er til at holde varmen ud, når solen står højest på himlen.

Tag evt. et kig på Casa Frigiliana, som tilbyder både byhuse og landhuse i og omkring Frigiliana. Vi har selv brugt dem i årevis, og er endnu ikke blevet skuffet.


Seværdigheder nær Frigiliana

Landskabet i Andalusien og omkring Frigiliana er i sig selv en seværdighed. I det fjerne kan Middelhavet ses, og du er omgivet af bjergskråninger, mandel- og advocadoplantager, vinstokke og olivenlunde. Det indbyder til gode gåture i naturen.

I den nærliggende by Nerja, er der mulighed for at handle, men også for at se en af de flotteste drypstenshuler i verden – Cueva de Nerja. Drypstenshulerne i Nerja er opdelt i fire flotte og meget forskellige sale, hvor specielt den mere end 70 meter lange stalakit i Sala del Cataclismo er imponerende. I hulerne afholdes der også ind i mellem koncerter.
www.cuevadenerja.es

Nerja byder desuden på et af Europas sydligste udkikspunkter – Balcon de Europa – Europas balkon, hvor man kan se ned og udover det skønne Middelhav.

Trods de meget varme temperaturer i området, er du i Frigiliana kun små 2 timer fra at kunne stå på ski. Sierra Nevada byder på masser af skiløjper for dem, der trænger til lidt afveksling fra varmen på solkysten.

Alhambra-paladset i Granada skal ses, hvis du er i Frigiliana. Lej en bil og kør de godt 1½ time til Granada. Alhambra kaldes (med rette) for verdens 8. vidunder og står på UNESCOs verdensarvsliste.

Alhmabra er et unik palads, og står som et majestætisk symbol på den mauriske periode i Spanien. Alhambra byder på flot arabisk arkitektur, smukke haver, tårne og smukt dekorerede bygninger og palæer.

Alhambra er et populært turistmål, og man bør derfor bestille billet på forhånd, for at undgå de ofte meget lange køer. www.alhambra.org

Malaga indbyder også til et besøg, og ligger kun en lille times kørsel fra Frigiliana. Malaga er en hyggelig by med masser af liv og atmosfære. Her findes desuden flere mauriske fæstningsanlæg, og byens centrum byder på masser af historie. I Malaga ligger der også et picassomuseum.

Gibraltar ligger lidt længere væk, men er et fint sted til en heldagstur. Gibraltar byder på vildtlevende berberaber, og kan ses ved at tage en tur op på Gibraltar-klippen. Gibraltar er et af Europas sydligste punkter, og ligger tæt på Afrika. Gibraltar har med den placering ved indsejlingen til Middelhavet altid været eftertragtet, og er i dag Engelsk land.

Kort over Frigiliana


Vis stort kort